Godt nytår

Nu lakker 2020 mod enden, og ’what a year’.

Jeg kiggede tilbage på, hvad jeg skrev sidste nytår, og der så jeg frem til nye udfordringer – og det må jeg sige vi har fået i 2020. Hele verden har været præget af COVID-19 pandemien, og således også os.

Men på trods af alle de udfordringer det har givet med: ingen fysiske møder (heller ikke besøg på fabrikken), forsendelser der nu tager 1½ uge i stedet for 2 dage, stigende fragtomkostninger, og ikke mindst de forsinkelser det har givet, så har året også budt på fremgang, og ikke mindst en stigende omsætning. Vi har i 2020 oplevet en meget større og stabil efterspørgsel på hvad vi laver – både egne produkter og OEM produktion – hvilket varmer meget, og som vi er meget taknemmelig for. Tak! Og vi lover at forsætte.

Året blev også det år, hvor vi har prøvet at integrere jernbanehistorien i højere grad i modelproduktionen. Det er sket ved at knytte Ulrik Tarp Jensen til os, og i forbindelse med hver ny vogntype at udgive et lille historisk skriv om ”hvad det er for en vogn”. Jeg tror og håber at det er noget der bliver værdsat.

Hvordan med fremtiden? Når nu vi tager hul på 2021 kan vi allerede afsløre at der er nogle nye modeller på vej – både dem der er offentliggjorte som DSB ZA 99515-20, men også andre ”hemmelige” projekter, der
kommer drypvis hen ad året. Vi forventer hen sidst på vinteren at udkomme med et nyt katalog, hvor nogle af de hemmelige projekter vil blive offentliggjort – nogle modeller har vi dog allerede nu fået
prøvestøbninger på. Hvis alt går som vi satser på økonomisk, så skulle vi i 2021 gerne se den første udgave af en personvognsserie, som der pt. tegnes på. Men alt dette afhænger af salget – så vi håber på jeres støtte og opbakning.

Med håbet om at 2021 bliver et godt år for modeltogsbranchen, sammen med at vi får normaliteten tilbage igen, ønsker jeg jer alle

GODT NYTÅR

Kasper Bang Jensen, ejer

Privatbane PF – NFJ, GDS og HP

Her i medio december 2020 udsender vi den næste omgang PF vogne fra privatbanerne.

Denne gang drejer det sig om vogne fra Nordfynske Privatbaner (NFJ), Gribskovbanen (GDS) og Hjørring Privatbaner (HP). Vognene er blevet oprettet her på siden og deres historie kan læses på denne flyer.

Lige nu befinder vognene sig i transit på vej til DK og seneste info fra vores shipper er at de ankommer i Albertslund d. 14. december 2020.

DSB IV og Specialvogn 468

Der er lidt imellem opdateringerne på hjemmesiden her, men det skyldes udelukkende at vi arbejder på fuld kraft på nye produkter!

Vi vil godt starte med at sige tak til alle der har støttet op om PF-PFR projektet – og alle de mails og beskeder vi har fået fra glade kunder. Tak !
Vi kan derfor også konstatere at alle DSB, FFJ, HHJ vogne er udsolgte fra os af, mens der er et par få HTJ vognene tilbage.

I forbindelse med vores første omgang privatbane PF annoncerede vi de uombygget IV vogne som en slut 2020 nyhed – og de druknede vist lidt i PF nyheden…

Der kommer 3 IV vogne i hvid med forskellige påskrift varianter (DK-872111-13), og en grå specialvogn for maskintjenesten (DK-872114).
Vognene er nu blevet oprettet her på siden og på denne her flyer kan i læse om vognenes historie.

Vognene sendes fra Kina i December 2020 – så med lidt held er de her mellem jul og nytår og ellers er det første danske nyhed i butikkerne i 2021

Der er tale om en engangsserie, og værktøjet bliver ændret efter dette run.

Privatbane PF’er – HTJ, FFJ og HHJ

Desværre måtte vores paller med DSB PF/PFR vognene blive stående i Hong Kong pga. manglede fly kapacitet i weekenden – de er dog nu rykket frem i køen så de kommer med weekendens fly i den kommende weekend, dvs de kommer i butikkerne i næste uge.

I denne uge er der blevet afsendt endnu en palle med PF’er med flyfragt – denne gang med første omgang PF vogne fra privatbanerne.

De privatbane PF der kommer i denne omgang er fra HTJ, FFJ og HHJ, og er følgende varenumre, der nu er oprettet her på siden.

DK-873009 HTJ PF 135, med håndbremse
DK-873010 HTJ PF 136, med bremseplatform

DK-873012 FFJ PJ 1300, med håndbremse
DK-873013 HHJ PF 152, med håndbremse

På den flyer vi har offentliggjort og som kommer ud i butikkerne i næste uge er der lidt historie om hver af vognene.

Vognene forventes at være i butikkerne i slutningen af uge 46.

PF/PFR og TMX

PF/PFR vognene (873001¨8) blev i denne uge afsendt fra fabrikken i Kina med fly, og de forventes at ankomme her i starten af næste uge – så med lidt held er de i butikkerne i slutningen af næste uge.

Vognene har allerede været så populære at de er tæt på at være udsolgte fra os af – men mon ikke din lokale Dekas forhandler har en på lager.

Samtidig er serieproduktionen af vores TMX’er i gang på fabrikken, og vi er i maleprocessen.

Nedenstående ses overdele af Tågkraft TMX 1042 (til venstre) og VIDA TMX 1024 (til højre) – læg mærke til at overdelene har forskellige og korrekte fronter!

TMX er i butikkerne i starten af December 2020.

This site uses cookies to offer you a better browsing experience. By browsing this website, you agree to our use of cookies.