Nyheder og leveringsterminer

Det er efterhånden længe siden vi har lavet en nyhedspost her på hjemmesiden, men de normale opdateringer og nyheder sker på vores Facebook side.

I løbet af forsommeren udsendte vi vores model af DSB CO storrumsvogn, og den er blevet meget vel modtaget – første nummer (DK-876121) er tæt på udsolgt fra os.
I slutningen af Juni dukkede 2. run af SJ Kö/Udg (DK-873208-11) og de 2 sandtågsvogne (DK-873212-13) op. Jeg må være ærlig og sige at salget har skuffet, men det handler nok lidt om tidspunktet modellerne ankom på.

I forbindelse med at vi deltog i Modell-Hobby-Spiel messen i Leipzig udgav vi vores nye katalog, der dækker det næste år – dvs. til oktober 2024. Kataloget kan både downloades her på hjemmesiden, eller afhentes gratis hos vores forhandlere.

Desværre kæmper vi stadig med forsinkelser på fabrikken, og selvom det ikke er perfekt, så går det i den rigtige retning. Men i må alle have tålmodighed når tidsplaner ikke holder, for ingen vil hellere have modellerne hurtigt på markedet end os, men puklen i produktionen tager bare tid at afvikle.

Dags dato er status på de præsenterede produkter således:

TMZ

(DK-875051x, 875052x, 875053x, 875054x)

Vi har valgt at flytte dette projekt op som det første der færdiggøres lige nu.

lokomotiverne er i serieproduktion – pt. er alle dele ved at blive klart gjort til sprøjtemaling. Lokomotiverne bliver fløjet hjem i december 2023. Men om det bliver start eller slut december er endnu ikke til at sige. Vi har bedt fabrikken om at lave 2 leverancer –1. med Vida, Tågkraft og TX logistic; og 2. med Swedtrac 1411.

DSB PFB & Tørvevogne

(DK-873033~40)

For at lette trykket på den normale fabrik, har vi fået tilbud hjælp ”udefra” – det har vi brugt tidligere og igen i år. Vognene er derfor også gået i produktion og forventes afsendt med fly fra Kina slut januar 2024, så de ankommer her senest start februar 2024)

Bemærk at det også gælder et rerun af PFR med bremsehus, og et nyt nummer af dem.

DSB IVO ostevogn

(DK-872119)

Produceres sammen med PF vognene, og derfor klar til udlevering i februar 2024.

SJ Y2 – gumminæser

(DK-875101x, 2x)

Fabrikken forventer at vi kan afsende de første togsæt lige inden kinesisk nytår, dvs leverance start februar 2024, men det er med alle forbehold. Resten af modellerne færdiggøres i Februar/Marts 2024 Det vil sige at Vi håber på udlevering i Marts 2024.

SJ Hbis

(DK-872211~13)

Disse vogne er skubbet bagud i køen, for at give både TMZ og Y2 prioritet. Delene klargøres inden kinesisk nytår og produceres bagefter – jeg forventer udlevering omkring slut marts 2024.

TWA-800B genoptryk + nye numre

(DK-873101~7)

Vi har rykket det bagud i køen som med SJ Hbis. I mellemtiden har vi justeret lidt på teknikken, som skulle gøre vognene endnu bedre. Vognene produceres efter kinesisk nytår, og forventes udleveret i April 2024.

Resterende modeller er undervejs og nærmere lev terminer følger når prøver er godkendt, men forventes:

SJ Ge mfl. Q2 2024

Tankvogne: Q2 2024

TMX & MX (Nohabs): Q2/3 2024

CL: Q3 2024

This site uses cookies to offer you a better browsing experience. By browsing this website, you agree to our use of cookies.